Bindia Frederiksberg
Sund og lækker indisk take-away i hjertet af Frederiksberg. Dette er den næstældste Bindia, kun overgået af vores restaurant ved Trianglen fra 2003.
Gl. Kongevej 141 1850 Frb. C
Mandag – Søndag:
16.00 – 21.00
Sund og lækker indisk take-away i hjertet af Frederiksberg
Dette er den næstældste Bindia, kun overgået af vores restaurant ved Trianglen fra 2003.
Stedet blev købt i 2007, men på grund af den succes vi oplevede i vores store restaurant ved Trianglen og vores daværende take-away-sted på HC Ørstedvej, fik vi først tid og mulighed for at åbne stedet ordentligt i 2009. De efterfølgende 12 år blev lokalerne her samtidigt brugt som vores centralkøkken, indtil vores engroskøkken i Hvidovre blev taget i brug i 2017.
Bindia på Gammel Kongevej bliver for det meste brugt af lokale Frederiksbergborgere som et take-away-sted, men med omtrent 10 siddepladser, er der rigeligt plads til at du kan sidde og nyde en lækker vores populære Butter Chicken eller en af vores vegetariske og veganske retter, mens du observerer det travle liv i en af byens mest ikoniske gader.
Vores butik på Gammel Kongevej fik i 2021 en prominent birolle i finaleafsnittet i sæson 8 af den efterhånden klassiske komedieserie Klovn med Frank Hvam og Casper Christensen i de altdominerende hovedroller. Størstedelen af serien har altid foregået i og omkring denne historiske og kendte forretningsgade på Frederiksberg, og i sæson 8 blev det Bindias tur til at være en del af historien som Franks foretrukne sted til take-away og catering.
Tag en rundtur i vores Bindia på Gammel Kongevej her.
Hos Bindia på Gl. Kongevej leverer vi til følgende byer i nærområdet:
- Frederiksberg
- Hvidovre
- København SV
- København V / Vesterbro
- Sluseholmen
- Teglholmen
- Valby
- Vigerslev
Er du i tvivl om vi leverer til dig, så gå til check out og indtast din adresse. Så kan du se det med det samme!
Fra Ny til Gammel Kongevej
Det var først i 1705, da Kong Frederik IV anlagde det, vi i dag kender som Frederiksberg Allé som sin private vej til sin kongelige have (i dag kendt som Frederiksberg Have), at Gammel Kongevej fik sit nuværende navn og samtidigt blev åbnet for civil trafik.
Det var dog stadig langt fra den handelsgade, som vi kender i dag. Vejen var for størstedelen øde og svært at befærde, hvilket bl.a. skyldes at det indtil 1852 var ulovligt at bygge større huse i området, da man ønskede at bedre kunne forsvare det København, som lå indenfor søerne og voldene. Det var først da de militære beskyttelseszoner (også kendt som deklamationslinjerne) blev ophævet i 1852, at Gammel Kongevej begyndte at tage form.
Først blev store villaer, ofte med plads til flere familier, opført, men snart begyndte deciderede etageejendomme at skyde op langs Gammel Kongevej, som grundet byggeboomet samtidigt fik en masse små sideveje. Det var dog først i slutningen af det 19. århundrede at vejen begyndte tage den form, som vi kender i dag, da mange villaer blev revet ned for at gøre plads til flere etageejendomme. Da man samtidigt anlagde butikslokaler i næsten samtlige stueetager, var en af Københavns mest travle og ikoniske butiksgader født – og vi er stolte over Bindias take-away og dine-in har været en del af gadens handelsliv og historie siden 2009!
Grundsøjlerne i bindias filosofi
Kunsten at få sundhed og smag til at smelte sammen på en bæredygtig måde er vores konstante målsætning

farvel til
plastik

fri for
transfedtsyre

Økologisk 30-60%
siden 2015

Kun strøm fra
vindmøller
